Topos

Weblog om HCI, brugervenlighed, litteratur og kultur

1.1.07

 

Posted by Picasa

11.11.04

Amazon viser kortfilm

I sin stadige udvidelse af indhold giver Amazon en gave til sine brugere, nemlig foreløbig 5 kortfilm over 5 uger i tiltaget Amazon Theater. Den første er Portrait af Jordan Scott, hvor Minnie Driver træder udenfor sin 'sweetie pie'-karakter som en narcissistisk yuppie, der lærer at bag ved facaden og indse sande menneskelige værdier. Driver er iøvrigt også aktuel som sanger og sangskriver på det fremragende album Everything I got in my Pocket.

29.7.04

På kanten af meningsdannelsen

Joseph D. Lasica noterer sig en decentralisering af meningsdannelse, hvor begrebet 'circle of trust' er centralt. Decentraliseringen er især gældende for udvekslingen på de digitale sociale netnærk, hvor meningsudveksling foregår på tværs af alle geografiske grænser. I nyeste trykte udgave af Wired er blogging-udviklingen fokus for 'hype-meterets' kategorier: "Wired", "Tired" og "Expired".

14.3.04

Jorden set fra Mars - Go Big Reds!

Rumsonden Spirit leverer et postkort á la Gran Canaria eller den spanske solkyst, hvor kære familiemedlemmer i sølvbryllupsalderen har angivet et "Her bor vi", hvor man kan se lejlighed E i kompleks El Palmeral osv. osv. Man bliver grebet af et slags matematisk sublime når man kigger på Spirits billede og tænker pludselig på denne planet og civilisations lidenhed.

P.S. Jeg noterer mig desuden at billedet har Cornell Universitetet er en af copyrigt-indehaverne. Cornell er mit gamle værtsuniversitet, så jeg kan kun sige: "Go Big Reds!".


© Nasa/ JPL/Cornell/Texas A & M

11.3.04

Den elektroniske motorvej vs. Post Danmark

Steven Snedker har en pudsig betragtning over data via post:

»Hvor meget koster det egentlig at sende 700-800 Mb på
gammeldaws manér?
[…]

Det gamle ritual med at svøbe papir om tingene, pryde det med små dronningeportrætter og lade det bringe ud af folk i rød uniform, er dermed stadig en sært effektiv måde at transportere store datamængder på.

Og på sin vis er det også hurtigt. Smider man brevet i postkassen kl. 17, bliver det måske omdelt i den anden ende af landet kl. 9 næste dag. 2 cd’er på 800 Mb giver 1.600 Mb på 16 timer, altså en hastighed på 100 Mb i timen eller cirka 256 kbit/s - lidt mere end en lille ADSL-
forbindelse. Der er også en ret stor sandsynlighed for, at dataene når intakte frem.

Propper man 6 cd’er i C5-kuverten, stiger prisen til 6,50 kr. Men så får man også cirka 700 kbit/s.

For folk, der kun lejlighedsvis har brug for bredbånd, er skive-i-kuvert-teknologien altså ret fin.«

4.1.04

Udbredelse af danskheden

Pudsig artikel på Wired, hvor den danske sædbank, Cryos, beskrives. Cryos åbner afdeling i New York pga. den store efterspørgsel på den danske højkvalitets-sæd. Det lyder bl.a.: »Why does Denmark, with its 5.3 million people, donate more sperm than any other country? Good technology and social acceptance, says Cryos founder and chief executive Ole Schou.«

27.12.03

jenneth.info

Australske Jenneth skriver indgående og med humor om PDA'er og andre 'gadgets'. Hun nærer, ligesom undertegnede, en vis forkærlighed for IPAQs og det væld af miniapplikationer der findes til PocketPC. Læs hende på:
jenneth.info

26.12.03

Glædelig jul

Glædelig jul til jer alle!